Tingbjerg_arbmuseet

Jakob Jakobsen (DK): Tingbjerg Nørrebro – På sporet af den tabte tid

De historier, vi hører i forbindelse med Tingbjerg i dag, er ofte fokuseret på stedets identitet som ghetto. Men i 1950’erne og 1960’erne flyttede mange af de ressourcestærke arbejder- og håndværkerfamilier fra Nørrebro ud til Tingbjerg, hvor man kunne bo under forhold, som ellers var forbeholdt det rige borgerskab.

Gennem en række byvandringer på Nørrebro sammen med nogle af disse udflyttere fra Tingbjerg ønsker Jakob Jakobsen at fremhæve byudviklingens langsomme forskydninger af folk og ressourcer og på den måde skabe en anden erindring om Nørrebro og Tingbjerg som to sammenhængende områder i byen.

Første tur sammen med Ingrid Jensen søndag d. 13. maj kl. 11 starter foran Møllegade Boghandel, Møllegade 8a. Ingrid Jensen voksede op i Møllegade, inden hun som 25 årig i 1957 flyttede til Tingbjerg.

(Foto: Arbejdermuseet)