"Ind fra kanten" er en publikation, der er målrettet kommuner, områdefornyelser og helhedsplaner, som arbejder med eller er påvirket af unge mænd i grupper i udsatte boligområder.
Projektet fokuserer direkte på de grupper af unge mænd, hovedsagligt med anden etnisk baggrund, der er meget synlige i udsatte boligområder og som selvforskyldt eller ufrivilligt skaber utryghed i lokalområdet i kraft af attitude, opførsel, myter og/eller misforståelser. Publikationen indeholder en model for, hvordan aktører i udsatte boligområder på tværs af sektorer kan samarbejde om at skabe konstruktive og trygge forhold for alle. Publikationen præsenterer derudover baggrundviden om de unge mænd samt en række inspirerende cases.
Mere om projektet
Uddrag fra Ind fra Kanten (kapitel 1)
Folk var utrygge ved, at vi stod i centeret. Vi var ofte 10-20 styk. Vi stod der ikke for at genere folk, men vi kunne godt se, at vi generede. Vi har hængt ud i centeret i ere generationer, fordi vi ikke har andre steder at være.
Sådan beskriver en ung mand i starten af 20’erne, hvordan det lokale center udgjorde et fællesskab blandt en gruppe unge i et udsat boligområde i Nivå. Historien er velkendt. Unge drenge og mænd med anden etnisk baggrund end dansk samles i grupper på et gadehjørne, ved det lokale pizzeria, i et læskur eller på parkeringspladsen. Iklædt hættetrøjer og aggressiv attitude. De er ofte børn af store familier, der bor i små lejligheder, og de keder sig – føler sig ekskluderede og søger et fællesskab uden for hjemmet. Mange af dem har det ad helvede til. Dem, der har det værst, føler sig udstødt, marginaliseret og uden muligheder for at integrere sig i normal- samfundet via uddannelse og job, hvilket kun forstærkes af fx dårlig skolegang, ringe sprogevner, plettede stra eattester og hashmisbrug.
Undersøgelser fra både Politiets Tryghedsindeks og Center for Bolig-social Udvikling fastslår, at unge mænd i grupper udgør en væsentlig utrygheds- faktor blandt beboere i udsatte boligområder. Utrygheden forstærkes af de unges hensynsløse adfærd, nabolagsproblemer, tyveri og indbrud – og i 24 ud af 26 særligt udsatte boligområder er beboerne mere utrygge end borgerne i den omkringliggende by.
Det er ikke kun beboerne, der kan føle sig utrygge. Også for kommunens og helhedsplanens frontmedarbejdere, der til dagligt arbejder på at løfte boligområdet fysisk og socialt, er de unge mænd ofte en udfordring og svære at arbejde med. Historier om de unges kriminelle adfærd florerer, og de unges hårde attitude kan betyde, at medarbejderne på forhånd er utrygge og ikke ved, hvordan de skal henvende sig. De unges synlighed i gadebilledet er blevet et symbol på kriminalitet og bandeaktivitet – uanset om de står og sælger hash, viser, at de vil området det godt, er i arbejde eller under uddannelse.
Forholdene i de udsatte boligområder bekræfter, at der mangler viden om, hvem de unge mænd er, hvordan man kommer i kontakt med dem, og hvordan de kan indgå i en konstruktiv sammenhæng i byen og i deres boligområde.
Hovedformålet med denne rapport, som vi har valgt at kalde Ind fra kanten - Byudvikling der løfter unge mænd i grupper i udsatte boligområder, er
at bidrage til en konstruktiv udvikling blandt de unge mænd i udsatte boligområder – og skabe større tryghed for alle dem, der færdes i områderne. Rapporten fokuserer således på, hvordan professionelle i kommuner og boligselskaber kan arbejde med og involvere de unge – ved hjælp af øget viden og nye værktøjer.
Hvis de professionelle aktører bliver bedre til at skabe konstruktiv udvikling blandt de unge i udsatte boligområder, er gevinsterne enorme. Først og fremmest vil det give områdefornyelsens, kommunens og boligselskabernes medarbejdere langt bedre forudsætninger for at skabe trygge og velfungerende byer og bydele for alle. Dernæst vil de unge få mulighed for at udvikle sig som mennesker og i gruppesammenhænge – og potentielt gå fra at have en destruktiv til en konstruktiv rolle i lokalområdet. Sidst men ikke mindst vil samfundet spare store summer, i de tilfælde hvor udviklingen fører til, at de unge får en øget tilknytning til uddannelseslivet og arbejdsmarkedet.
Bliver forholdene ikke bedre, kan det til gengæld have katastrofale konsekvenser for bydelen, de øvrige beboere, områdets erhvervsdrivende, de professionelle og i sidste ende samfundet. En nyrenoveret park er fx værdiløs, hvis de utryghedsskabende unge overtager den; butikker og erhvervsliv risikerer at lukke eller holde sig væk; de unge selv bliver fastholdt i ikke-konstruktive livssituationer; samfundet går glip af de unges bidrag til statskassen og har i værste fald udgifter i forbindelse med fx misbrug, kriminalitet og offentlig forsørgelse.
Det er vores håb, at denne publikation kan inspirere professionelle i kommuner og boligselskaber til at samarbejde omkring de unge på et oplyst grundlag. Problematikken omkring de unge i ud- satte boligområder er kompleks og svær at løse alene. Men i fællesskab, under en fælles strategi og med velovervejede involverings- og relationsopbyggende redskaber kan selv den mest håbløse situation i et udsat boligområde forvandles, så der bliver skabt et trygt og konstruktivt miljø – for de unge og for alle andre.
God læselyst!
Kenneth Balfelt Team