Ud over at tale med enkeltpersoner på de mange besøg på Mændenes Hjem, inviterede vi også til workshops. Dette for at høre brugernes behov og meninger på en mere officiel måde og samtidig skabe tovejsdialog. Til den første workshop var personalet lidt skeptisk over for, om og hvordan brugerne ville deltage. Vi placerede et stort bord på gangen i billardrummet og lagde alle vores materialer på det. Vi fik gratis kaffe og cigaretter. Vi blev alle positivt overraskede, og det var en stor sejr for den kommende tid. Bare det at sidde der og invitere folk ind viste sig at være en effektiv måde at komme i kontakt med brugerne på. Vi var der fra kl. 9 om morgenen til kl. 3 om natten - 18 timer - og langsomt begyndte brugerne at komme, tale og diskutere.
Hvordan gør vi Mændenes Hjem til et bedre og rarere sted at være? For at gøre stueetagen på Mændenes Hjem til et bedre sted at være, vil vi ændre fællesrummene. De bliver renoveret, malet og får nye, komfortable møbler. Samtidig vil vi også ændre værelserne og indgangen. Vi får hjælp fra kunstnere og designere - Thomas, Lena, Charlott, Steffen og Kenneth. De vil besøge os... Her har du mulighed for at komme med kommentarer og forslag til renoveringen. Hvad synes du f.eks. om fællesrummene? Hvad bruger du dem til? Hvad mangler der? Hvilke ideer har du til, hvordan det kan se ud? Hvilke tilbud og aktiviteter kunne du tænke dig? Der vil være forskellige aktiviteter, som kan give ideer til at »puste nyt liv i rummene«. Vi vil meget gerne høre DIN mening - og glæder os til at se dig. Kom og vær med!
Stueetagen på Mændenes Hjem skal renoveres og ændres Som du måske ved, er vi i gang med at gøre stueetagen på Mændenes Hjem til et bedre sted at være. Vi vil ændre rummene, renovere, male og få nye komfortable møbler. Samtidig flytter vi også indgangen til hjørnet af Istedgade og Lille Istedgade. Vi får hjælp fra kunstnere og designere - Thomas, Lena, Charlott, Steffen og Kenneth. De kommer og besøger os. Her kan du høre mere om planerne for fællesrummene og komme med dine kommentarer og forslag. Der vil være gratis kaffe og kage. Vi vil meget gerne høre DIN mening - og glæder os til at se dig.
Arbejdsprocessen
Til designprocessen lavede vi en »dogme-agtig« plan for proceduren. Den var baseret på det sæt af værdier, vi havde defineret for projektet. Vi startede med at definere de ydre dele, f.eks. vægge, loft og gulv, for derefter at arbejde os ned til møbler, detaljer og ornamenter. Hver af værdierne blev derefter udpeget som vigtige faktorer for en eller flere af faserne.
Research rapport
Research om funktionen af stueetagen på Mændens Hjem
Indsamlet af Kenneth A. Balfelt i august/september 2002
“Vi kan ikke udtrykke vores venlige sindelag i de nuværende rum”
Forstander Robert Olsen
Formål med renoveringen
Overordnet set går personalet fra at opholde sig på kontoret/i receptionen til at skulle opholde sig i stuerne sammen med brugerne. Denne forandring, samt en generel renovering, er hovedårsagen til designet af nye lokaler.
Tanker om formål og funktion med stueetagen
Kontakt: at skabe kontakt til brugerne, både i daglige omgang og for samtaler
Omsorg: daglig omgang, opmærksomhed, klap på skulderen, socialisering, hjælp videre med livet.
At skabe sjælefællesskaber. F.eks. igennem fællesspisning og fælles oplevelser.
Mødested, hvor rammerne er OK.
Dialogplatform.
Et kontaktsted for at nå videre.
Er i dag præget af institutionalisering.
Institutionslooket skal dø.
Skabe relationsopbygning via tillid.
Dagligstue med bagtanke!
Der skal være balance imellem diskretion og åbenhed. Der er meget lydt idag.
Det er ikke et hjem, men handler om relationer.
Skabe intimitet og tillid Ð hyggelige rum.
Pause og ro fra gadens stress og kaos.
Rum med flere funktioner, idag bruges nogle kun lidt.
Avislæsende socialarbejder Ð dvs. hjælper i afslappede omgivelser.
Tænk på medarbejderne, så de kommer til at bruge rummene.
Personalet bliver “af-intimeret” når de skal opholde sig i rummene, og ikke længere har deres “grænsekontrol” at opholde sig i.
Forandring er svær.
Sjælerum Ð ikke ventesal til døden!
Skal tilgodese både effektivitet i det sociale arbejde samt hygge.
Vi skal gå fra “overvågning” til “deltagelse”.
Det er tæt på politisk krav at brugere får egen indgang.
Vi skal motivere dem til ansvar.
Designet skal give ansvar for stedet, og motivere til at det ikke er et sted for handel og uro, men for kontakt og at komme videre med sig liv.
MH er ikke et værested.
Vision
Folk skal se på brugerne med respekt.
Designet, adfærd og normer
Der er altid småkonflikter: Hvordan undgår eller løser vi dem med designet? Normer er med til at få et sted til at fungere, hvordan opstår de på en god og formålstjenestlig måde? Vi kan tale om universelle værdier overfor privat nødvendighed.
Kontaktstedets mål
“At der ikke skal sove nogle på gaden på Vesterbro!”
Vinduer/synlighed
De materede ruder gør at folk udefra ikke kan se ind, samtidig med at brugerne ikke distraheres af gadegøremål når de er på MH. Det gælder både “kreditorer” (hvis folk skylder for narko, etc.) og turister – nogle ansatte ønsker heller ikke at være udstillede. Narkohandlere bruger vinduerne til at signalere at de er der og er klar til at sælge. Brugerne er generelt meget udsatte på gaden, men er sikret anonymitet på MH.
Samtidig signalerer det at brugerne ikke bør ses! Dvs. en bevidstgørelse af deres mærkelig og væk-gemte rolle i samfundet. Der er ikke noget flovt ved at være narkoman! Er det flovt at bo på MH?
For 10-15 år siden var MH et totalt lukket sted. I de sidste 10 år er MH blevet mere synlige i lokalsamfundet. I dag går det imod åbenhed og tilgængelighed.
Brugerne sagde “Glem det” mht. at ansatte skal være i stuerne og der ikke skal være materede ruder. “Hvor skal vi så handle?”
Vinduerne er dårligt isolerede!
Personalet
Personalet på MH opleves som utroligt engageret og optaget af deres virke. Der er en stærk commitment til at se på brugernes behov fremfor alt.
De har metodefrihed, dvs. kan sælge vælge hvordan de vil nå målsætningerne. Derfor har de helt forskellige arbejdsmetoder og fremgangsmåder. Arbejdsformen tillader at de agerer personligt-subjektivt. F.eks. laver nogle aftaler imens andre ikke gør!
Brugerne
Alle kan komme i stueetagen. For at blive beboer skal man udover at være hjemløs have et andet problem, som f.eks. misbrug, psykiske eller sociale problemer. Derudover skal de være københavnere.
Langt de fleste er narkomisbrugere, og andre er drankere. 30-50% er indvandrer og flygtninge.
De kan i vid udstrækning ikke selv sætte grænser. De siger f.eks. ikke “jeg er for skæv til at underskrive nu!”. Indsigten i deres behov er derfor afgørende for at kunne respektere dem.
Hvad er brugernes ønsker til MH? Hvad synes brugerne om MH idag?
Brugernes forhold til personalet
Personalet er i dag en stressfaktor for brugerne. De overvåger om de ikke handler og fixer, og overholder reglerne. De har en kontrolfunktion. Dette er helt væsentligt at få vendt. Personalet skal ses som en hjælp til at komme videre i livet. Hvad hvis følelsen var at komme ind i en vens stue?
Autoritet/behandler vs. ven
Hvor stor del af dagligdag ønsker behandlerne med brugerne?
Ved f.eks. at spille fodbold, fiske, tage på tur, opnås en situation hvor der er et helt andet “rum” for samvær og adfærd. Man “flipper” ikke ud
Autonomi og selvebestemmelse for brugerne? Skal de have egen uovervåget indgang? Skal de have mere ansvar?
Brugerinddragelse
Skal vi søge at inddrage brugerne i renoveringsprocessen? I hvad og hvordan? Det virker rigtigt ihvertfald at spørge brugerne om deres vurdering af de nuværende og evt. ønsker og behov til et fremtidigt design såvel som til hvad de vil bruge rummene til.
Aktiviteter
Hvilke aktiviteter skal vi lave rammer til? Er billard, bordtennis, fodboldspil, TV, PC og kantine det der er behov for i dag? Hvilke aktiviteter kan støtte op om MH’s formål?
Tøjdepot
At uddele tøj er en god kontaktmåde. Skal det foregå i stueetagen i stedet for i kælderen som i dag?
Frisør
At klippe en brugers hår kan både give mulighed for at få personen i bad, samt at skabe en dialog, der ellers ikke ville have været der. Lise/Kontaktstedet (fuld tilfredshed eller håret er tabt!)
Natcafeen
Her er de hyggeligste stunder og der sker den bedste kontakt. Stolene er ukomfortable og direkte sundhedsskadelige for ryggen. Man skal kunne sidde en hel nat i dem.
Hygge som sterinlys, musik, spil, avislæsning, etc.
Hvordan skabes denne stemning og brug af MH skabes om dagen også?
Sygepleje/Kontaktsted
Kan tænkes at have egen indgang, eller være i nærhed af cafŽ, der så har egen eller er tæt på indgang.
Kantine
Målet med kantinen er at skabe ro, pause og meditativt hygge. At brugerne får spist er utroligt vigtigt for deres sundhed og overlevelse. “Man bliver mere hjemløs når man ikke kan få mad”. Brugerne er meget konservative idet de er til brun sovs og kartofler.
Mad/spisested er: Mor, omsorg, tryghed, favnende, varme, “husets skød”.
En idé kunne være eet stort bord samt nogle mindre borde. Vi skal give plads både til samvær og at være for sig selv. Nogle kan ikke håndtere intimiteten overhovedet og de færreste kan sidde på
bænk sammen. Imens kan andre have stor gavn af samvær.
Det kræver overskud at være sammen. Nærhed er svært. Spisesituationen er en god ramme om socialt samvær, kontakt og for at lære normer for samvær.
Kantinen bliver brugt når der ikke er spisning og nattesovning!
Stole skal kunne hænges på bordene, så rengøringen lettes. Kan alternativt være lette så de kan vendes og stilles på bordet.
Disken kan godt være for kort, idet køen til tider er længere end der er plads til.
Alt bliver stjålet af nattesovere!
En idé er et herreværelse med chesterfield møbler til after-dinner rygning og kaffe.
Indgang
Vi ønsker en varm modtagelse, der udstråler åbenhed og imødekommenhed. Følelsen af at snige sig ind ad en bagindgang skal væk. Lufthavsbillede kan bruges, hvor vi møder et stort åbent rum, der har luft og overskuelighed. Mindre klaustofobisk.
Hvorvidt vi skal lave helt ny indgang ud mod Istedgade, i det der idag er TV stue, eller istandsætte den nuværende indgang skal afgøres! Den nuværende indgang har potentialer ved at fjerne den yderste port og udnytte det buede loft i indgangspartiet.
Om vinteren skal vi forhindre at sjap og snavs trækkes med ind.
Reception/Kontor til personalet
Der er behov for en modtagelse og et reflektionsrum: Modtagelse med hotelfunktioner, alarm, telefon, computer, etc. Hvorvidt denne skal bruges som kontrolinstans også skal besluttes. Reflektionsrum for at bearbejde oplevelser og diskutere brugere. Dette skal have vinduer ud mod stuerne så overblikket bevares.
Fixning
Der er problemer på mange niveauer med fixning. De fixer i stuerne, på toilettet og ved natsovning. De kokser i stuerne – ofte i meget uheldige stillinger hvilket giver et usselt indtryk af stedet. Ikke-narkomaner må blive skræmt væk. Sprøjterne flyder som følge heraf over det hele Ð til livsfarlig smittefare for alle.
Så længe brugerne skal skjule deres fixning, vil der være en kløft imellem dem og behandlerne. Forholdet vil være præget af forbud og løftede pege fingre, samt ikke mindst afvisning.
Skal vi tage konsekvensen og etablere et fixerum?
MH skal sandsynligvis overtage kanylebussens funktion med udlevering af værktøj til stofmisbrugere.
Handel
Der handles meget på MH. F.eks. om morgenen imellem 8-9 hvor personalet er til møde. Når personalet er til stede i stuerne kan de få kommentarer som “hvaa, har du ikke noget du skal lave”, så de kan handle uforstyrret!
WC/Baderum
Er tarveligt idag og appellerer ikke til personlig hygiejne. I dag skal bruger have nøgle af personale. Dette for at holde øje med om de OD’er. Der er to WC’er og et bad. Nattesovere tisser på gulvet i kantinen.
Det er i dag vanskeligt at rengøre. F.eks. skal WC hænge på væggen, så det er nemt at gøre rent under.
Placeringssted
Der er behov for en P-plads/et placeringssted for brugere der har behov for at ligge ned et par timer under opsyn. Typisk voldsomme koksere eller nogle der ikke har fået søvn i flere døgn.
Rengøring
Alt skal være nemt at rengøre, fra bræk/tis og andet.
Køkken
Der kan være brug for køkkenfunktioner, når det er lukket. F.eks. til kaffe, the, og vand.
Der er behov for nem adgang til rent vand, både til at drikke og fixe med.
Diverse
Gulv: Vi skal væk fra institutionspræget og over i dagligestue krydret med “her kan jeg blive hjulpet videre i mit liv”. Trægulv kan være en god og rengøringsvenlig løsning.
Belysning: Dimmere til lysdæmpning.
Luftanlæg?
Musik: radio i kantinen, musik andre rum?
Pulterkammer: Mangler, stuer bruges til dette.
Klaver: Rykkes til cafe i stedet for kantinen?
Inspirationskilder
Ambulatoriet “Stæren”: har fælles spisning ved stort bord og efterfølgende kaffe i sofagrupper. Motionsrum.
De Hjemløses Hus: lyst og hyggeligt lokale med stort bord samt nogle mindre. Sofakrog. De taler sammen, hygger, læser avis, etc. Har malergrej og staffeli.
Kofod Skole: nyindrettet
Lærkehøj, Lindevangs Alle 9: nyindrettet
Redens sted ude af byen
Kinagrill ved Hovedbanegården: opdelt i grupper på forskellige niveauer. Nogle kan se TV imens andre snakker.
Sverige: Charlott vil undersøge steder i Malmo
Mændens Hjem
Lille Istedgade 2
1706 København V
Telefon 33 24 39 04
Fax 33 26 08 17
Sygepleje (Stine, Bodil, Christian): 21 67 89 32/33 26 08 16
Kontaktsted (Lise, Lars, Katrine): 29 44 27 02
E-mail: mh@hjemlos.dk
www.maendeneshjem.dk
Forstander: Robert Olsen
Mændens Hjem:
Robert Olsen: mh@hjemlos.dk, 28 43 89 43/priv. 38 79 17 16
Souschef Birgitta: bircol@sol.dk
Lars Petersen: larspe@get2net.dk
Kunstnere:
Kenneth A. Balfelt
Saxogade 5, 3.th.
1662 København V
Telefon: 33 25 00 32/26 52 66 00
E-mail: kennethbalfelt@yahoo.com
Thomas Poulsen
Vesterbrogade 112C, 2. sal
1620 København V
Telefon: 33 21 97 21/61686101
E-mail: fos@city.dk
Design/arkitektstuderende:
Steffen Nielsen
Saxogade 5, 3. th.
1662 København V
Telefon 33 25 00 32/26 74 88 58
E-mail: nielsen_steffen@hotmail.com
Charlott Karlsson:
Fšreningsgatan 12
S-211 44 Malmš
E-mail: charlott_k@hotmail.com, +46 733 38 13 54, mobil +46 40 300 668
Værdier (Udledt fra research): Angst er en del af fællesskabet
Frygten er der altid - ved at acceptere den og gøre den ikke-tabu kan vi klare os bedre.
MH er et selvalgt fælleskab
En vision. Det er et sted, du »ender« - men vi vil gerne give det en følelse af, at du kunne have valgt det!
Hjemmedesign mod livsstilsdesign
Vi skal fornemme de hjemløses æstetik og sætte den højere end vores egen stil.
Hele samfundet skal accepteres
At være marginaliseret er »bare« en samfundsmæssig definition. Ved at acceptere os alle, kan vi undgå det ekstra problem, det er at være udenfor, fordi man har problemer.
Fællesskabet er sikkerhed
Der er problemer med vold. Ved at opbygge et fællesskab, vil vold ikke være så nærliggende et middel at bruge til at forhandle en position.
Magten skal være synlig
Det er forkert at skjule, at magt er til stede.
Kærlighed
Troen på et andet livssyn
At være hjemløs er også et valg, og det kan man se positivt på i stedet for at problematisere.
Du er ikke sindsyg
Ved at acceptere individet og hans position bliver man mindre sindssyg.
Nærumsspyk polamuk
Kunst som en faktor, kunsten der forstår og oversætter det uudtalte. Kunsten også forstået som et »rum for det udefinerede« som en accepteret udtryksform hos MH.
Jeg er ikke “den” person her
You have space to redefine yourself at MH.
Strukturen skal ikke overbevisende behandle
Nedton institutionen og mødes menneske til menneske. Ved at være sammen får de hjemløse vigtige sociale færdigheder, og personalet lærer om de hjemløses situation og kan handle på baggrund af fakta i stedet for antagelser.
Det er tilfældigheden der er byggestenene
Du kan ikke forstå og dermed planlægge og detaljestyre, hvordan mennesker arbejder sammen.
Det sociale er en fysisk størrelse
Den sociale produktion af det sociale rum...
Ingen figur er hel
Magten skal ikke modsige sig forslag
Det er den enkelte der definerer hvad der er bedst for ham eller hende.
Experimental living