Anker 1

Vision

Kenneth Balfelt Team er en non-profit forening, der arbejder med at udvikle sociale og fysiske situationer fra en kunstnerisk platform. Vi skaber social infrastruktur til menneskelig udvikling.

Vi laver projekter i alle skalaer – fra enkeltstående events til store byrumsprojekter – for bl.a. private institutioner, fonde, kommuner og ministrerer.

Vi følger altid et princip om A - Z: Hvad end vi laver arkitektur, landskaber, brugerinvolvering, strategisk rådgivning eller vidensproduktion, så bliver resultaterne bedre, når vi følger processen fra start til slut.

Vi arbejder tværfagligt typisk inden for temaerne: Byudvikling, arkitektur, udsatte boligområder, udsatte mennesker, beskæftigelse af udsatte, unge, konfliktløsning imellem udsatte og andre brugergrupper omkring dem, brug af menneskers uudnyttede ressourcer, udvikling og empowerment. Vi brænder for, at der i institutioner, byer og byudviklingen skabes plads til og metoder for at inkludere udsatte grupper - bredt forstået - i samfundet.

En af vores spidskompetancer er at omsætte sociale forhold til fysiske form og rammer.

Vi bygger på et menneskeligt og etisk fokus som oversætter og gentænker sociale og udviklingsrelateret behov til konkrete kreative, rumlige, arkitektoniske og kunstneriske løsninger og former.

I alle vores projekter arbejder vi med involvering, samproduktion og metodeudvikling for at skabe størst mulig kvalitet og nytænkning.

Ydelser

Anker 2

Se vores portfolio her

Brugerinvolvering

Vores mangeårige erfaring med brugerinddragelse viser entydigt, at brugeren altid er ekspert på egen kontekst, egne behov og hvad der foregår i deres kvarter. Derfor gør vi gør os bevidst afhængige af konteksten ved systematisk at inddrage alle – lige fra borgmesteren til banden. Vi tror på, at alle mennesker handler efter bedste formåen og ud fra egne subjektive logikker. Vores opgave er at forstå disse logikker gennem fintfølende etisk og empatisk indlevelse, facilitere alternative handlemuligheder og samskabe projekter, som brugeren føler sig hjemme i.

Se fx: Enghave Minipark, Folkets Park, Odense Gårdrum, Opholdssted til udsatte i Roskilde Ring Park og Udsatte familiers behov

Områdeanalyse

Vi foretager grundige områdeanalyser via interview og observationer med henblik på at skabe et godt grundlag for, at kommuner og boligselskaber kan forbedre by- og boligområder. Vi kommer hele vejen rundt – også med dem, andre ikke tør snakke med, fx de socialt udsatte, de unge mænd, mm. Den indsamlede viden bearbejdes og præsenteres ved en holistisk og systematisk kontekstanalyse. Kontekstanalysen bliver herved et solidt fundament til at handle – hvad end det drejer sig om politik og praksis eller arkitektur og design.

Se fx: Folkets Park, Klostertorvet i Aarhus, Kennedys Plads i Aalborg og Udsatte familiers behov

Byggeprojekter med involvering og program

Se fx: Folkets Park, Klostertorvet i Aarhus, Kennedys Plads i Aalborg og Udsatte familiers behov

Strategisk rådgivning

Problemer man oplever i byen kan ikke nødvendigvis løses i byen. Socialt udsattes til tider destruktive ophold (for dem selv og for andre) i byen er et symptom på andre forhold – private, psykologiske, sociale, politiske, planlægningsmæssige, organisatoriske og sundhedsmæssige mm. Vi hjælper kommuner og boligselskaber med at skabe velfungerende byer for socialt udsatte - og for alle andre – via strategisk og organisatorisk rådgivning og praksisændringer, der binder by, borgere og behandling tættere sammen

Se fx: Boligliv i Balance, Klostertorvet i Aarhus, Kennedys Plads i Aalborg og Udsatte familiers behov

Stress og trivsel

Vi har siden 2014 udviklet på hvordan vi kan skabe en ny adfærdskultur i vores samfund, som ikke giver stress og mistrivsel. Vores må er at skabe meningsfuldhed igennem at integrere restitution i vores dagligdag. Det er et opgør med stressfremkaldende arbejdsformer og den kompenserende balancetænkning som præger bearbejdningen af stress i dag. Balancetænkning er hvor vi forsøger at opveje for meget aktivitet med lejlighedsvis restitution. Vi udvikler løbende metoder og værktøjer til ny adfærd.

Se fx: Møde på Kunsten, Sowing The Seeds of Love og Børn og unges trivsel

Vidensproduktion og metodeudvikling

Kenneth Balfelt Team gør en ære ud af at andre skal lære og kopiere vores metoder. Vi har udgivet toneangivende publikationer med ny viden, værktøjer og nye retninger for byudviklings- og kunstbranchen.

Se fx: Byen som dagligstue, Byg dem op, Ind fra kanten, Kunstnerisk udviklede metoder til brugerinvolvering og Metoder

Andre opgaver

Kontakt os, hvis du vil høre om vi kan løse en opgave sammen med jer

Anker 3

Værdier

Film: Projektland

Inddragelse

Kenneth Balfelt brænder for involvering og har som vision at involvering bliver en fagdiciplin i fx byudviklingsbranchen på linje med arkitektur- og ingeniørvidenskaben. Vi er kritiske overfor store dele af den type borgerinddragelse, som vi ser i f.eks. byudviklingsbranchen, hvor involvering ofte er noget, der ”overstås” på en enkelt aftenworkshop. Et lettere karikeret scenarie udspiller sig desværre ofte nogenlunde sådan her, når borgerinddragelse reduceres til enkeltstående workshops:

Borgere og brugere inviteres på kaffe og kage en tirsdag eftermiddag og efter en lang og grundig præsentation af et allerede vedtaget projekt er det ellers bare med at udfylde gule post-its med ideer til, hvad borgerne gerne vil have. Når aftenen er forbi står rådgiverne tilbage med 251 forslag til legeelementer, møbler, beplantning, etc., som de ikke ved, hvad de skal bruge til – og det forslag, som der blev præsenteret, var i virkeligheden så gennemarbejdet og færdigudviklet, at der alligevel ikke er plads til de store justeringer.

Involvering baseret på enkeltstående workshops er, groft sagt, udviklet til enten at ”spilde mindst mulig tid” i processen for opdragsgiverne eller figurerer som et finurligt – men ubetydeligt - krydderi. Ligesom arkitektens eller ingeniørernes arbejde ikke kan overstås på en enkeltstående tirsdagsworkshop, så kan borgerinvolveringen det heller ikke. I hvert fald ikke uden, at det påvirker designløsningerne negativt.

Så længe involvering mest af alt har karakter af en skinmanøvre, får vi aldrig brudt denne negative spiral: Sparsommelige involveringsprojekter resulterer ofte i uvedkommende og usammenhængende designløsninger, fx dårlig europallekunst og triste plantekasseløsninger. Og triste løsninger uden arkitektonisk værdi vil kun bekræfte opdragsgiveren i at involvering ikke er værd at prioritere, så til næste byudviklingsprojekt allokeres der kun minimale midler hertil...

Involvering er og bør være et fag med et sæt standarder for god og dårlig praksis. Ikke for involveringens eller borgerinddragerens egen skyld, men fordi en dyb og grundig involvering:

hæver byrumsprojekters kvalitet arkitektonisk og funktionelt
skaber nye fortællinger om og rebrander byrum
øger trygheden i byer, bydele og boligområder
kan være med til at løfte borgere tættere på uddannelse og arbejdsmarked

Rollefordeling og oversættelse

Lokalkendskab

Faglig ekspertise

Godt resultat!

Simpel model for samarbejde og rollefordeling imellem brugere og fagfolk. Brugerinvolveringen skal være dybdegående og grundig, men når inputs og behov derfra skal omsættes til fysiske løsninger er det fagfolk, der fører pennen. Illustration af Spektrum Arkitekter

Hvor går grænsen mellem involvering og design? Mellem dem, der gerne vil have indflydelse og dem, der skal udarbejde løsninger i høj kvalitet? ”Brugerne er de sande eksperter” er et sympatisk om end potentielt problematisk statement, som man ofte støder på i brugerdrevne byudviklingsprojekter.

Det værste man kan gøre er at udviske forskellen mellem faglighed og brugerindflydelse. Bærer et byudviklingsprojekt præg af for meget faglighed og for lidt indflydelse risikerer vi at der bliver udviklet uvedkommende løsninger, som ingen efterspørger. Og er der på den anden side for lidt faglighed og for meget brugerindflydelse risikerer vi dårligt udført design. Det er den line, som involvering konstant balancerer på.

Brugerinvolvering og design skal ikke forstås 1:1 - at brugerne formulerer hvad de vil have og at vi leverer det. Brugerinvolveringen handler om at skabe et grundlag af viden, som skal oversættes og arbejdes videre på. Det er dén ”kontrakt” man skal afstemme med borgere og brugere: Brugernes ekspertområde er deres egne behov og drømme samt kendskabet til lokalområdet, mens selve løsnings- og designekspertisen tilkommer professionelle.

Hvor vi ofte arbejder arkitekter og landskabsarkitekter, som typisk arbejder med fysisk formgivning, så er det KBTs ansvar at formgive etikken i projekterne. Det vil sige: hvilke værdier, stemninger, funktioner og følelser skal de fysiske løsningsforslag understøtte. Et godt resultat/kvalitet handler ikke kun om den fysiske løsning, men lige så meget om, hvordan den tages i mod, forstås og bruges af modtagerne.

Involvering fra a-z

Når projektet skal transformeres fra behov til løsninger er det naturligvis arkitekten, der har en stor del af ansvaret. Men lad os slå én ting fast. Vi tror ikke på overleveringer, hvor et projekt skifter hænder den ene gang efter den anden i processen: F.eks. fra involveringsfolk og videre til arkitekter, som igen sender videre til udbud via bygherrerådgiver for til sidst at lande hos en entreprenør. Vi tror på, at der i processen skal være en række gennemgående personer, som sikrer, at den dybde af forståelse vi kommer ned i i involveringen, skal gennemsyre hele processen fra starten af og indtil at håndværkeren skærer bænken til.

Procesdiagram for hvordan involveringstemaet er gennemgående og arkitekterne følger med det meste af vejen. Illustration af Spektrum Arkitekter og Kenneth Balfelt Team

Integritet

Involvering er et ekstremt personligt virke, som kræver opbygning af tillid indadtil (opdragsgiver, arkiteker/designere) og udadtil i forhold til de borgere, der er startet dialog med. Borgerinddrageren repræsenterer, forsvarer og skal sikre, at de inputs, som er kommet frem i involveringsprocessen, bliver fulgt til dørs. Borgerinddrageren må ikke komme i for mange situationer, hvor han/hun gemmer sig bag eksterne barrierer eller undskylder forliste borgerønsker med at ”det var chefens ordre, kommunens politik, eller omstændighedernes retningslinjer”. I så fald har borgerinddrageren skabt urealistiske – eller måske for konkrete – forventninger til, hvad der kommer ud af involveringen.

Kenneth Balfelt Teams indgang til at arbejde med involvering har oprindeligt rødder i kunstverdenen. Inden for kunstens verden er kunstneren nødt til at stå 100% inde for alt, hvad de laver og sender ud – inklusive arkitektens og ingeniørens arbejde. Det handler grundlæggende om integritet.

Og hvad er så det modsatte af integritet i involvering? Det er, når den viden, der skabes i samspil med brugerne, ignoreres eller tilsidesættes, når den når til chefkontoret eller tegnestuerne. Hvis der skal være fuldkommen integritet igennem processen er borgerinddrageren nødt til at følge projektet til dørs og skal kunne stå inde for de designløsninger, som arkitekterne eller andre formgivere udarbejder. Og det kan de kun, hvis designløsningerne svarer på de behov og drømme, som borgerne har tilkendegivet i borgerinddragelsesprocessen. – og hvis borgerne anerkender de løsninger, som formgiverne efterfølgende udvikler.

Kvalificér brugerne

Ligesom vi som rådgivere skal opbygge viden til at løse byrumsprojektet, så skal vi også i dialog med brugerne opbygge gensidig tillid og tro på projektet. Hvis brugerne skal kvalificeres til at deltage, og deres viden bruges, kan vi ikke nøjes med at invitere dem til et borgermøde af en times varighed. Ingen kan blive byplanlæggere, eller komme med kvalificerede inputs til en byplanlægningsproces på et én-times møde!

Det handler også om at spørge rigtigt. Når vi interviewer borgere og brugere er vi meget fokuserede på at fastholde rollefordelingen i mellem fagfolk og brugere, og derigennem skabe en samtalesituation, som går ud på at spørge om dét, vi vil have svar på – ikke det vi tror de kan svare på! Belært af erfaring kan det være en udfordring, at de brugere vi snakker med, tror, at de skal komme med løsningsforslag til det konkrete projekt. Det skal de ikke. Det er vores opgave som fagfolk at udvikle løsningerne. Brugerne skal, som beskrevet i ovenstående, sætte os ind i den sociale situation eller bidrage til den fysiske analyse, men som udgangspunkt er vi faktisk ikke interesserede i deres løsningsforslag – det er simpelthen ikke deres metier.

Alle er eksperter på deres egen situation, på den konkrete kontekst, de sociale relationer i området og i stedets betydning. Det gælder også – eller faktisk især - såkaldte socialt udsatte og ressourcesvage, som alt for ofte undervurderes og undgås i byudviklingsprojekter. Øldrikkerne fra Enghave Plads er ‘superbrugere’ af offentlige rum. De sidder der næsten hele dagen, hele året rundt. Ingen byplanlæggere, antropologer, arkitekter, kommunefolk eller kunstner har så meget erfaring med det offentlige rum, som de har.